Hvem er jeg?
Mit navn er Tanja Dorthea. En 25-årig livsenergisk pige med en kæmpe passion for bevægelse og at hjælpe klienter med at genfinde glæden ved sig selv og sin træning.
Med mig som din personlige træner, vil du opleve min holistiske træningsmetode, der betoner en langsigtet og bæredygtig tilgang til træning, naturlig mad og en sund livsstil.
Mit fokus vil være at skabe en stærk og funktionel krop og at tilpasse kost og træningen til dit individuelle behov, så vi sammen kan sikre dig varige resultater og en vedvarende træningsglæde.
Jeg vil sørge for, at du føler dig i trygge hænder med korrigering, hep og støtte.
Min trænings-filosofi
-
Et skridt ad gangen
Vi ved alle, at vaner kommer med gentagelser. Hvis vi starter roligt ud med at inkorporere én ny vane ad gangen, vil du få langt flere succesoplevelser og forblive motiveret på din rejse mod et sundere og stærkere liv.
Med min hjælp, vil du få styr på én ny vane ad gangen, hvor vi hele tiden bygger oven på i et tempo, der passer dig. Sådan sikrer vi, at det ikke bliver for overvældende og uoverskueligt at komme i gang med din trænings- og sundhedsrejse.
Jeg er her for at støtte dig hele vejen, så du aldrig føler dig alene og kan stille alle de spørgsmål, du måtte have. -
Prioriter protein og naturlig kost
Min niche som personlig træner er 'naturlig kost', da jeg tror på, at naturlige fødevarer med få ingredienser er langt sundere for din krop fremfor ultraforarbejdede fødevarer, der er gennem en længere kemisk proces.
Du vil derfor lære om, hvordan du spiser optimalt og inkorporerer mere protein og sund fedt i din kost med naturlige fødevarer, der har mange sundhedsmæssige fordele. Med den fremgangsmåde vil du både se og føle mærkværdige resultater allerede på kort sigt. -
Livslange resultater, du nemt kan holde
I et forløb med mig lærer og forklarer jeg dig alt, så du får en dyb forståelse for, hvorfor vi gør som vi gør. Det betyder at du selv bliver klogere og lærer en masse om både kroppen og generel sundhed undervejs på din rejse mod et sundere og stærkere liv.
På den måde kan du langt nemmere bevare dine resultater på lang sigt, - selv når jeg ikke er der, fordi du får en masse viden med dig på din vej. Viden som du altid vil kunne gå tilbage til og genopfriske, hvis du skulle glemme noget.
Mine kompetencer
-
Certificeret personlig træner (EREPS), EQF Level 4
International certificeret personlig træner level 4 gennem Træner Akademiet Aarhus. Giver et solidt teoretisk og praktisk fundament indenfor anatomi, fysiologi, trænings programlægning og kost.
-
Certificeret Crossfit level 1 instruktør
CrossFit-filosofien, metoden og grundlæggende træningsprincipper. Grundlæggende CrossFit-bevægelser. Fokus er på korrekt teknik og sikker udførelse. Programmering baseret på CrossFit-principperne. Mobilitet og skadeforebyggelse.
-
Bootcamp instruktør
3 år som bootcamp instruktør i Udendørstræning.dk (tidl. Coach Mølvad). Programlægning i styrke og kardiovaskulær træning udendørs året rundt.
-
Kursusbevis i Moderne Smertevidenskab
Hidtil og moderne forståelse af smerter. Makro- og mikrotraumer. Løsningsmodeller. En udvidet biopsykosocial model.
-
Kursusbevis i genoptræning af hofte og lænd
Neurologisk forståelse for bevægelse. Typiske udfordringer som hold i ryggen, intern springhofte, hoftedysplasi m.m.. Typiske tiltag for genoptræning. Oversete faktorer. Biomekanik og løsningsmodeller. Fra rehab til performance.
Min historie
Jeg har, siden jeg var helt lille, altid elsket sport og bevægelse hvad end det var gymnastik, fodbold, håndbold, svømning, crossfit eller fitness.
I mine senere år gik det op for mig, at jeg elskede at lære fra mig, hvorfor jeg som 19-årig begyndte som crossfit instruktør for børn, der blev begyndelsen på mit professionelle trænerliv.
Jeg gik hurtigt fra børneinstruktør til alm. vokseninstruktør, trods jeg kun havde dyrket crossfit i et par måneder. Bevægelserne, teknikken og styrken kom til mig som en leg, og det samme gjorde formidlingen og korrigeringen deraf, da jeg tog Crossfit Level 1 kurset.
Crossfit var en stor del af mig i 3 år, men efter en ryg- og skulderskade måtte jeg desværre sige farvel til sporten som både atlet og instruktør. Jeg begyndte derefter at træne mere kontrolleret styrketræning og underviste i stedet som bootcamp instruktør for en anden virksomhed, som jeg gjorde i 3 år.
Sidenhen ville jeg lære mere og tog personlig træner uddannelsen for at kunne blive 1:1 personlig træner. På den måde kunne jeg kombinere udendørs og indendørs træning af andre med en god kombination af både cardio- og styrketræning med vægte og kropsvægt. Det viste sig at være den bedste beslutning nogensinde - for det er årsagen til, at jeg i dag er startet som selvstændig med virksomheden 'Træn med Tanja', der tilbyder både Bootcamps og Personlig Træning fysisk og online.
Med den erfaring jeg har fået fra samlet 6 års erfaring som holdinstruktør, fik jeg troen på mig selv om, at jeg godt kunne starte sådan en virksomhed på egen hånd. Jeg er en meget selvstændig person hvad angår beslutninger, men jeg stortrives i at være social, hygge og bevæge mig sammen med andre mennesker.
Mit primære fokus med 'Træn med Tanja' er at gøre en forskel for dem, der vælger mig som sin personlige træner eller deltager i mine bootcamps. Hvis jeg kan bidrage til, at mine klienter kan få et liv med mere værdi, styrke og energi, er mit job som træner fuldendt. At se dem udvikle sig og nå deres drømmemål er et kæmpe drive for mig.
Jeg bor i Sønderjylland med min lille familie bestående af min kæreste Sebastian, lille datter Carla og hund Nala. Sebastian er også personlig træner og sundhedscoach, og hjælper mænd og fædre til et sundere og stærkere liv. Jeg elsker, at vi deler samme passion for at hjælpe mennesker.
Tusind tak for at læse med!